Modul 2: Sikker digital adfærd som it-frivillig og som borger
10 gode råd til sikker digital adfærd
Nedenfor finder du 10 gode råd til sikker digital adfærd. Rådene er relevante for dig som it-frivillig, men de kan også videreformidles til borgerne, fx i en printet version.
- Brug stærke kodeord
Sørg for at anvende lange, komplekse kodeord, der er svære for andre at gætte, men nemme for dig at huske. Benyt store og små bogstaver og gerne en blanding af bogstaver, tal og/eller specialtegn. Du kan læse mere om brug af stærke kodeord her: sikkerdigital.dk - Pas på MitID
Del aldrig dit bruger-ID eller din PIN-kode. - Vær forsigtig med mistænkelige beskeder
Undgå at klikke på links i mails og sms'er, der virker uventede eller mistænkelige. - Træk vejret og dobbelttjek henvendelsen
Henvendelser, der kræver, at du handler “med det samme”, er designet til at stresse dig. Træk vejret, inden du reagerer, og giv dig selv tid til at undersøge, om henvendelsen er valid. - Opret en kreditadvarsel ved mistanke om identitetstyveri
Beskyt dig selv ved at oprette en kreditadvarsel på dit CPR-nummer via borger.dk, hvis du har mistanke om identitetstyveri. - Opdater dine enheder regelmæssigt
Hold altid din computer, smartphone og andre enheder opdateret med de nyeste softwareversioner. - Brug antivirussoftware
Installer og opdater antivirussoftware på dine enheder for at beskytte mod malware og virusangreb. - Aktiver to-faktor-godkendelse
Brug to-faktor-godkendelse, hvor det er muligt, for at tilføje et ekstra lag af sikkerhed til dine online konti. - Undgå offentlig deling af personlige oplysninger
Del ikke personlige oplysninger såsom adresse, telefonnummer eller CPR-nummer på sociale medier eller andre offentlige platforme. - Brug sikre netværk
Forbind så vidt muligt kun dine enheder til sikre og betroede Wi-Fi-netværk. Undgå at bruge offentlige, åbne netværk til følsomme opgaver som overførsler via netbank eller online køb.