Windows 8 (4. del) - Genveje
Opdateret 8/10/2024
Windows 8 er et nytænkt Windows, som kræver nye vaner blandet med de gamle. Det fjerde kursus viser vejen til de mange bekvemmelige genveje i Windows 8, hvor tastkombinationer på tastaturet åbner, lukker og aktiverer ønskede opgaver.
Bemærk: I kurset bruger vi Windows 8 skærmtastatur til at illustrere brugen af genveje. Ved genveje hvor vi bruger Ctrl-tasten lyser begge Ctrl+taster, men det er altså kun nødvendig at atkivere den ene af dem. Den venstre er bedst at bruge, da dens placering er bedst i forhold til de andre knapper der skal trykkes på.
Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC
Sådan gør du - trin for trin
Vis skrivebord
Har man mange programmer åben kan de være i vejen for indholdet på skrivebordet. Med genvejen Windows-tast + D skjules programmerne og skrivebordet kan tilgås. Bruges genvejen igen bringes programmerne tilbage til deres tilstand.
Skift mellem åbne programmer og apps
Med genvejene Windows-tast + Tab og Alt + Tab kan man på en overskuelig måde skifte mellem åbne programmer og apps. Førstnævnte skifter kun mellem apps, mens sidstnævnte cirkulerer mellem både programmer og apps. Ved at holde Skift-tasten nede cirkuleres der i modsat retning.
Kopier, klip, indsæt
Når man arbejder ved en Windows 8 PC, kommer man ofte ud for at skulle flytte rundt på tekst og filer. Med genvejene Ctrl + C, Ctrl + X og Ctrl + V kan man udføre disse operationer på rekord tid, og vi opfordrer at alle som minimum lærer at mestre disse genveje. Med Ctrl + C kopieres det nuværende markede element (tekst eller fil) ind i computerens hukommelse og med genvejen Ctrl + Vkan elementet hurtigt indsættes det ønskede sted. Som f.eks. i et nyt vindue eller i browserens adressefelt. Ønsker man at flytte elementet, og altså ikke bare at kopiere det, bruges Ctrl + X, der i stedet for "klipper" element ud af dets nuværende position.
Fortryd
Med genvejen Ctrl + Z kan mange handlinger i Windows 8 fortrydes. Det kunne f.eks. være brugbart hvis man er kommet til at slette noget vigtig tekst eller ved en fejl flyttet rundt, omdøbet eller slettet en fil.
Søg
Med genvejen Windows-tast + Q frembringes det meget brugbare søgefeltet, som vi selv har brugt flere gange i eKursers Windows 8 videoer.
Find selv flere...
Denne video viser kun et meget lille udsnit af de genveje der er tilrådgihed i Windows 8. I nedenstående links har vi givet et forslag til gode artikler om windows genveje, men du kan selv finde flere ved at søge på google som vist på skærmbilledet til højre.