Min Læge
Opdateret 23/2/2024
Med denne app kan du nemt og hurtigt bestille tid hps lægen, Se prøvesvar, stille spørgsmål til lægen og få overblik over henvisninger, diagnoser mv.
Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC
Med app'en "Min Læge" behøver du ikke sidde i telefonkø for at bestille tid hos din læge. Hvis du fejler noget akut eller alvorligt, skal du dog altid ringe og bestille tid hos egen læge.
Du kan på "Min Læge" også skriftligt stille spørgsmål til din læge, hvis du altså kan vente et par dage med at få svar.
App'en kan desuden bruges til at få overblik over din konsultationsaftaler, se de henvisninger lægen har givet dig. Og du kan bagudrettet se svar fra laboratorieundersøgelser, undersøgelser mv.
Nogle læger tilbyder videokonsultation gennem app'en, så du ikke behøver at møde op på lægeklinikken.
Se i denne video hvordan du benytter app'en Min læge.
Appen Min Læge er udviklet af Praktiserende Lægers Organisation og Sundheds- og Ældreministeriet
Sådan gør du - trin for trin
Introduktion
"Min Læge" er en app, der giver dig mulighed for nemmere at komme i kontakt med din læge og få adgang til at se blandt andet dine aftaler, henvisninger og vaccinationer.
Hent app'en
Har du iOS-styret smartphone eller tablet skal du hente app'en "Min Læge" i App Store.
Har du Android-styret smartphone eller tablet, skal du hente app'en "Min Læge" i Google Play.
Installer app'en på din enhed.
Log på
Åbn app'en og log på med MitID.
Du skal samtidig give samtykke til at dit cpr-nummer må anvendes i app'en og gøre personlige oplysninger synlige (dette er obligatorisk for at benytte app'en).
Tilkendegiv om du vil tillade notifikationer - svar evt. "Tillad ikke". Dog skal du tillade notifikationer, hvis du vil kunne benytte video i appen.
Du skal vælge en 4-cifteret PIN-kode til denne app. Indtast koden 2 gange. Du kan vælge at bruge Face-identifikation.
Kontakt til lægen
Scroller du ned på overblikssiden møder du nogle grønne knapper, hvor du kan bl.a. kan bestille tid eller skrive til lægen.
Indbakke, svar, aftaler og vaccinationer
Nederst i app'en kan du vælge "Indbakke", hvor du læse svar fra din læge, prøvesvar m.m.
Under "Aftaler" finder du kommende aftaler og kan skifte over til overblik over tidligere aftaler.
Ved de tre prikker i den nerderste menubar får du bl.a. følgende muligheder: Vaccinationer, Prøvesvar, Henvisninger, Diagnose.