Hjælp til MitID - Sådan sletter du et aktivt identifikationsmiddel
Opdateret 23/4/2026
Du kan max have tre aktive MitID apps. Det kan betyde, at du oplever problemer når du forsøger at installere og aktivere en ny app på en ny telefon. Du skal nemlig først slettet de gamle, aktive identifikationsmidler. Her kan du se hvordan du gør.
Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC
Se denne lyn-guide, som viser processen.
Sådan gør du - trin for trin
Log ind med MitID
Nu skal du logge ind med MitID. Du skal bruge den gamle telefon, som har et aktivt identifikationsmiddel.
Find oversigten over identifikationsmidler
Gå til oversigten over dine identifikationsmidler for at danne dig et overblik over aktive apps på gamle telefoner.
Slet to af de gamle identifikationsmidler
Her kan du se listen over de aktive apps. Nu skal du slette de to gamle, aktive apps, som ikke længere er i brug. Det er dem der "blokerer" for at du kan oprette en ny, da du max kan have tre aktive identifikationsmidler. Tryk på "Spær". Det er vigtigt at du stadig beholder én aktiv app, så du har en aktiv og fungerende MitID-app, når du skal gennemføre oprettelsesprocessen af en ny app. Det er også klogt at bevare en ekstra app, så du har et ekstra identifikationsmiddel som back-up.




To-faktor godkendelse
Google Android (2)
Google Chrome
Digital post læse- og skriveadgang
VPN: krypteret privatliv
e-Boks
Fra Windows 10 til Windows 11
Digital Optur