Wikipedia - lær at skrive i den åbne encyklopædi
Opdateret 8/2/2024
Hvis du er vant til at færdes på nettet, kender du sikkert allerede Wikipedia.
Wikipedia er ofte udskældt i studiesammenhænge, i særdeleshed fordi Wikipedia kan skrives og redigeres af alle. Wikipedia er dog også i kraft af denne egenskab, særdeles velinformeret og findes på utallige sprog. Dette skyldes alt sammen den enorme gruppe af skribenter, der i fællesskab bidrager til at gøre den menneskelige viden gratis tilgængelig.
Hvis du er interesseret i at bidrage, hjælper dette kursus dig til at komme igang.
1. Introduktion til Wikipedia
Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC
Før du går i gang med at skrive, er der nogle få ting der er vigtige at vide om Wikipedias principper.
Wikipedia har 5 grundsøjler der er gode at gøre sig bekendt med, hvis du gerne vil være med.
De 5 grundsøjler:
- Wikipedia er en encyclopædi skrevet til fordel for sine læsere.
Dette betyder blandt andet at der ikke er plads til original forskning, og at der som udgangspunkt skal være kildeangivelser til alt.
- Wikipedia har et neutralt synspunkt.
Det kan eksempelvis betyde at man i nogle artikler må redegøre for forskellige synspunkter for at sikre nøjagtighed. Hver artikel på wikipedia har en diskussionsside hvor wikipedias skribenter i fællesskab kan afgøre hvordan en kompleks sag formidles neutralt.
- Wikipedia er frit indhold som alle må redigere.
Alt er åbent og kan redigeres af alle, hvilket vil sige at alt man bidrager med kan blive redigeret til ukendelighed, og anvendes frit af alle.
- Wikipedia har en adfærdsnorm der kræver at du respekterer dine medskribenter, selv når du ikke er enig med dem.
Wikipedia accepterer ikke personangreb og generaliseringer, og henleder til diskussionssiden i sager hvor skribenter har forskellige holdninger til hvordan en artikel skal formuleres.
Desuden opfordrer Wikipedia alle skribenter til at være høflige og hjælpsomme overfor nybegyndere.
- Wikipedia har ingen faste regler, udover de 5 principper.
Wikipedia opfordrer deres skribenter til at være modige når de redigerer en tekst. Alle tidligere versioner af en tekst gemmes, så man kan ikke komme til at ødelægge noget ved et uheld. Dette betyder dog også at alt man skriver bliver gemt for eftertiden.
2. Opret en bruger og bliv bekendt med Wikipedias skribentside.
Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC
Hvis du ikke er interesseret i at oprette en profil på Wikipedia, skal du bare lade være. I så fald vil dine redigeringer af wikipedia-artikler blive krediteret til "anonym bruger".
Der er dog flere fordele ved at have en profil.
- Du får bedre overblik over dine redigeringer (som kan ses ved at klikke på "bidrag" i menuen i toppen, når du er logget ind).
- Du bliver krediteret med dit brugernavn der hvor du har lavet ændringer (kan ses ved at klikke på "se historik" i toppen af en artikel).
- Du får bedre mulighed for at indgå i Wikipedias fællesskab, når du har en identitet.
Husk: hvis du opretter en profil uden at angive en e-mailadresse, har du ingen mulighed for at tilgå din profil hvis du glemmer din adgangskode senere.
3. Redigering af artikel
Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC
Wikipedia har flere forskellige redigeringsfunktion, og flere af dem minder om funktioner i andre tekstbehandlingsprogrammer.
Når du har trykket redigér ses følgende knapper i toppen:
Afsnit - her kan du formatere teksten til forskellige teksttyper, f.eks "underoverskrift". Dette er relevant i længere artikler med flere afsnit, eller hvis du starter en helt ny artikel.
A - denne knap giver dig mulighed for at formatere teksten så den bliver fed, kursiv eller understreget.
Link-ikonet (forestiller et stykke kæde) - her skal du klikke for at linke til andre wikipedia-artikler (vises i videoen).
Cite - denne knap bruges til at lave fodnoter med kildeangivelser. Du skal først klikke der i teksten hvor fodnoten skal være, derefter klikke på knappen, og så indsætte kildeangivelsen i den boks der kommer frem (vises i videoen).
Punktliste-ikonet - her kan du trykke hvis du skal bruge en liste i punktform, eller en nummeret liste.
Indsæt - denne knap indeholder stort set alt det der ikke findes i de andre punkter. Det er her du skal klikke hvis du skal bruge en tabel, indsætte et billede, en referenceliste, en kemisk formel etc.
Omega-ikonet - her finder du specialtegn (alle de tegn der ikke findes på dit tastatur, f.eks. græske bogstaver).
Hvis du har planer om at foretage store ændringer, eller måske vil starte en helt ny artikel, er det en god idé at gøre sig bekendt med Wikipedias stilmanual.
Frygt dog ikke, hvis det stilistiske volder dig problemer. Wikipedias brugere er gode til at hjælpe hinanden. Så længe det indholdsmæssige du tilføjer er brugbart, så skal andre nok sørge for at rette det stilistiske til.
4. Afrunding
Du kan godt!
Det kan godt virke intimiderende at begynde at redigere Wikipedia, og derfor kan det være smart at starte småt indtil du føler dig tryg. Start eventuelt med et emne du kender godt, f.eks fra dit studie- eller arbejdsliv.
Husk: at skrive på Wikipedia handler ikke om at vide en masse, det handler om at kunne indsamle og bearbejde allerede tilgængelig viden
Det værste der kan ske, er at din redigering bliver fjernet eller ændret igen.
Du har sikkert stadig nogle ting du gerne vil forstå bedre, før du går i gang.
Wikipedias hjælpeside er et godt sted at starte.
5. Sådan gør du - trin for trin
Opret en bruger
Hvis du vil oprette en bruger på Wikipedia, skal du trykke "opret bruger" i toppen til højre på siden.
Her skal du udfylde et par felter;
- Brugernavn
- Adgangskode (du skal skrive den to gange, for at undgå tastefejl)
- E-mail (ikke et krav, men kan være en fordel)
- Sikkerhedskontrol. Her skal du indtaste de forvrængede bogstaver i feltet nedenunder. Årsagen til dette er at Wikipedia vil undgå at såkaldte "bots" opretter en hel masse falske profiler. Det betyder intet for dig eller din bruger, du skal bare sørge for at indtaste bogstaverne korrekt.
Til sidst trykker du "opret din konto".
Redigering af tekst
Når du er inde på en Wikipedia-artikel kan du åbne redigeringsprogrammet ved at trykke "redigér".
Herefter åbnes der en redigeringsmenu, og du kan nu klikke i artiklen for at redigere teksten.
Menuen indeholder følgende punkter:
Pile frem/tilbage: pilen tilbage(mod venstre) fjerner din seneste ændring, og pilen frem(mod højre) kan gendanne ændringen. Svarer til CTRL + Z og CTRL + Y.
Afsnit - her kan du formatere teksten til forskellige teksttyper, f.eks "underoverskrift". Dette er relevant i længere artikler med flere afsnit, eller hvis du starter en helt ny artikel.
A - denne knap giver dig mulighed for at formatere teksten så den bliver fed, kursiv eller understreget.
Link-ikonet (forestiller et stykke kæde) - her skal du klikke for at linke til andre wikipedia-artikler (vises i videoen).
Cite - denne knap bruges til at lave fodnoter med kildeangivelser. Du skal først klikke der i teksten hvor fodnoten skal være, derefter klikke på knappen, og så indsætte kildeangivelsen i den boks der kommer frem (vises i videoen).
Punktliste-ikonet - her kan du trykke hvis du skal bruge en liste i punktform, eller en nummeret liste.
Indsæt - denne knap indeholder stort set alt det der ikke findes i de andre punkter. Det er her du skal klikke hvis du skal bruge en tabel, indsætte et billede, en referenceliste, en kemisk formel etc.
Omega-ikonet - her finder du specialtegn (alle de tegn der ikke findes på dit tastatur, f.eks. græske bogstaver).
Lignende kurser
-
Er du afhængig af din smartphone?
ANDET -
Biblioteket - Styr på dine lån.
ANDET -
Sådan finder du virksomheder i udlandet med "Kompass"
ANDET -
Introduktion til GoPro
ANDET -
Din digitale arv
ANDET -
Smartphones introduktion - Data i udlandet
ANDET -
Sådan printer du med Princh på biblioteket fra bibliotekets computere
ANDET -
Copilot
ANDET