Basiskort
Opdateret 17/8/2026
Basiskort er et fysisk kort, der kan bruges til offentlig transport i det meste af Danmark på nær Bornholm. Det kan bruges til bus, tog, letbane og metro. Kortet kan bestilles online eller købes på udvalgte salssteder. Selve kortet koster 50kr.
Vi viser her, hvordan du bestiller og bruger kortet.
Er du over 18 år, men har ikke MitID eller email, kan Basiskort købes her: Basiskort | Salgs- og servicesteder
Forældre kan bestille til kortet til børn under 18 år på rejsekort.dk eller købe det på salgsstederne.
Sådan gør du - trin for trin
Bestil basiskort online
På rejsekort.dk finder du menuen i venstre side. Vælg her Basiskort og derefter Selvbetjening. Indtast din emailadresse. Afvent nu en mail fra Rejsekort med en aktiveringskode. Indtast koden i felterne og tryk på Log ind.
Personlige oplysninger
Er det en ny emailadresse, skal du indtaste personlige oplysninger: Fornavn, efternavn og fødselsdato. Tryk på Opret konto. Har du tidligere brugt mailadressen hos Rejsekort, springer du direkte til Bestil Basiskort. Klik på dit navn for at bestille et kort til dig selv.
Vælg betalingsmiddel
Vælg om du vil betale med kreditkort eller mobilepay.
Ved kreditkort indtastes kortoplysninger: Kortnummer, udløbsdato og sikkerhedstal/cvc. Der skal eventuelt godkendes med MitID.
Ved Mobilepay indtastes det mobilnummer, som bruges til mobilepay. Derefter åbnes mobilepay på telefonen, og aftalen med rejsekort accepteres ved at bekræfte.
Køb basiskort
På rejsekort-siden vælges Køb Basiskort og Bekræft køb af kortet. Nu får du en kvittering på din bestilling, og kortet leveres til adressen efter 1-2 uger.
Brug basiskortet
Basiskortet bippes på de gule standere i bus, ved tog, letbane og metro, hver gang du stiger ind og ud. Skal du rejse videre, bipper du kortet, hver gang du stiger ind og ud af et transportmiddel. Rejser du videre inden for 30 minutter, tæller det som én rejse.
Beløbet for rejser trækkes én gang i døgnet via det betalingsmiddel, du har valgt.
Lignende kurser
-
Movia - Flextur
Transport og rejser -
Rejsekort, rejsebillet, basiskort
Transport og rejser -
Tips til bilferien
Transport og rejser -
Rejsekort som app
Transport og rejser -
Digital Vignette Online Østrig
Transport og rejser -
Sådan bestiller du Det Blå EU-Sundhedskort
Borgerservice -
Booking.com
Transport og rejser -
Plugshare
Transport og rejser





