Fornuftig og sikker med smartphone og tablet
Opdateret 8/10/2024
I vores moderne hverdag leves en stor del af vores liv digitalt på internettet. Der ordnes bank, handles ind og kommunikeres på telefon, via sociale medier og e-mail o.a. Derfor er det vigtigt, at vi ved, hvordan vi bedst navigerer i vores digitale hverdag og undgår at blive ufrivillige ofre for IT-kriminelle og andre digitale faldgruber. Du bliver klogere på, hvordan du bedst beskytter dig selv og dit digitale liv ved at holde dine systemer og apps opdaterede. Du lærer at gennemskue falske beskeder og samtidig blive bedre til at passe på dine adgangskoder.
1. Lav sikre kodeord
Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC
Adgangskoder kan være besværlige at huske, men de er også vigtige i en digital verden. Der er tips til stærke adgangskoder, så du kan gardere dig mod misbrug af f.eks. din Facebook-konto.
Medvirkende: Søren og Mette
sikkerdigital.dk [Digitaliseringsstyrelsen / Erhvervsstyrelsen]
2. Spot falske beskeder
Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC
Via sms, e-mail eller hjemmesider kan du blive lokket til at afgive personlige oplysninger af it-svindlere. Der findes en app, der guider og hjælper dig med at spotte falske beskeder.
Medvirkende: Søren og Mette
Mit digitale selvforsvar er en app til Android og iOS (iPad/iPhone) [Forbrugerrådet Tænk]
Ordforklaring fra Den Danske Ordbog:
3. Sikkerhed på smartphone og tablet
Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC
Hold it-hackerne ude med en opdateret tablet og smartphone. Du ser, hvordan du opdaterer de to systemer Android og iOS (iPad/iPhone), og hvorfor det er vigtigt også at opdatere sine apps. Til sidst lærer du, hvordan du tager en kopi af dit system, dine apps, og dine personlige billeder og videoer.
Medvirkende: Søren og Mette
Ordforklaring fra Wikipedia:
4. Sådan gør du - trin for trin
Lav sikre kodeord
1-1 Brug flere adgangskoder
Det er vigtigt, at en adgangskode ikke bruges flere steder, men der bruges mange adgangskoder, da brugernavnet som oftest er ens e-mail-adresse. En brudt kode og kendskab til e-mail vil derfor give adgang flere steder!
1-2 Stærke adgangskoder
Der findes sider på internettet, som hjælper med at finde på stærke adgangskoder, så det ikke behøver give hovedbrud at finde på noget svært.
1-3 Huskeregler
Ved at knytte noget personligt til koden, som f.eks. tanken på en bestemt person, er det en metode at huske sine adgangskoder på.
Spot falske beskeder
2-1 Hjælp til selvhjælp
App'en "Mit digitale selvforsvar" advarer mod svindelnumre på hjemmesider, sms og e-mail, og indeholder guides og vejledning i at undgå svindel samt mulighed for at rapportere svindel til andre.
2-2 Pas på phishing
Når it-banditten fisker efter oplysninger i dit digitale liv, så kaldes det phishing. En e-mail eller sms, som ser officiel ud kan bede om personnummer eller kreditkortdata, men det vil offentlige myndigheder og pengeinstitutter aldrig gøre.
2-3 Følgevirkninger af klik på links
Suspekte eller mystiske links kan give store problemer på tablet og smartphone. Du kan blive inficeret med ukente installationer, som f.eks. en fremmed app og blive overvåget, opleve en smartphone blive langsommere, blive inficeret med en virus eller udsat for ransomware.
Sikkerhed på smartphone og tablet
3-1 Hold styresystem opdateret
Styresystemet på en tablet eller en smartphone er det, der får dem til at fungere, og i dem er der også sikkerhed indbygget. Derfor bør man altid sørge for, at de er opdateret. Producenterne bestemmer dog, hvor mange opdateringer, en smartphone eller tablet får, så nyindkøb bør altid være med nyeste styresystem installeret.
3-2 Opdater dine apps
Apps er lige så vigtige at opdatere, da de skal fungere med styresystemet, og apps modtager ændringer, som gør det sikkert for dig at bruge dem samt giver dig forbedrede udgaver af dem.
Lignende kurser
-
Smartphones introduktion - Data i udlandet
TELEFONER OG TABLETS -
5 sikre råd til en digital hverdag
SIKKERHED -
Digitalt selvforsvar Cookies
SIKKERHED -
Google Chrome
BROWSERE -
Digitalt selvforsvar. Google
SIKKERHED -
Beskyt dig med Malwarebytes Anti-malware
SIKKERHED -
To-faktor godkendelse
SIKKERHED -
Google Drev
BROWSERE