Når du er inde på en Wikipedia-artikel kan du åbne redigeringsprogrammet ved at trykke "redigér". Herefter åbnes der en redigeringsmenu, og du kan nu klikke i artiklen for at redigere teksten. Menuen indeholder følgende punkter: Pile frem/tilbage: pilen tilbage(mod venstre) fjerner din seneste ændring, og pilen frem(mod højre) kan gendanne ændringen. Svarer til CTRL + Z og CTRL + Y. Afsnit - her kan du formatere teksten til forskellige teksttyper, f.eks "underoverskrift". Dette er relevant i længere artikler med flere afsnit, eller hvis du starter en helt ny artikel. A - denne knap giver dig mulighed for at formatere teksten så den bliver fed, kursiv eller understreget. Link-ikonet (forestiller et stykke kæde) - her skal du klikke for at linke til andre wikipedia-artikler (vises i videoen). Cite - denne knap bruges til at lave fodnoter med kildeangivelser. Du skal først klikke der i teksten hvor fodnoten skal være, derefter klikke på knappen, og så indsætte kildeangivelsen i den boks der kommer frem (vises i videoen). Punktliste-ikonet - her kan du trykke hvis du skal bruge en liste i punktform, eller en nummeret liste. Indsæt - denne knap indeholder stort set alt det der ikke findes i de andre punkter. Det er her du skal klikke hvis du skal bruge en tabel, indsætte et billede, en referenceliste, en kemisk formel etc. Omega-ikonet - her finder du specialtegn (alle de tegn der ikke findes på dit tastatur, f.eks. græske bogstaver). |