Når du vil finde venner på facebook, er det nemmest at gå op i søgefeltet i den blå bar. Her skriver du navnet på den person du gerne vil finde. Facebook vil komme med forslag, og hvis den person du søger er blandt dem, tryk da på "tilføj ven", til højre for vedkommendes navn. Hvis personen ikke dukker op, kan du prøve at trykke på "find flere resultater", for at få flere muligheder at vælge imellem. Når du har tilføjet nogen som ven, vil de modtage en venneanmodning som skal besvares før I kan blive venner. Hvis vedkommende accepterer, vil du få en notifikation, som kan ses i toppen af den blå bar. Klik på det lille røde et-tal, for at læse notifikationen. Hvis nogen tilføjer dig som ven, vil du få en notifikation på samme måde. Når man får en venneanmodning kan man trykke enten "bekræft" eller "slet anmodning". Den der anmoder om at blive ven med dig vil ikke få besked om det, hvis du vælger at slette anmodningen. |