Ved at bruge ekurser.nu accepterer du vores behandling af personoplysninger og cookies. OK

Emner

Forside / Andet /

Sjove spil

* Youtube lagrer en cookie på din PC når du afspiller videoen.

Sjove spil

Man bliver aldrig for gammel til at spille!

Tablets og smartphones har ændret måden vi spiller computerspil på, og fænomenet ”Pick-up and play” har fået vind i sejlene. Konceptet bygger på, at spillet skal være let at komme i gang med, være selvinstruerende og simpelt. Spillet skal også være hurtigt at komme i gang med og spilsekvenserne er ofte korte. Samtidig har disse spil en høj underholdningsværdi. Hvad enten det handler om at affyre vrede fugle fra en slangebøsse, surfe på tog i metroen, eller noget helt tredje, så tilbyder de små spil på mobile enheder fantastisk underholdning. Spillene tilhører kategorien "casual games", som refererer til at man hygger og slapper af, når man spiller disse lommespil.

De små spil på smartphones kan både kvæle ventetiden ved bussen, men også bidrage til at styrke, forny og vedligeholde sociale netværk, selvom det hele finder sted virtuelt.

Spillene indbyder til leg, læring og social interaktion og er en fantastisk form for kognitiv fitness, der skaber glæde og hygge. Du holder dig skarp og træner hukommelse og timing samtidig med at du har det sjovt. Desuden peger forskning på, at disse små computerspil i tillæg til fysiske aktivitet, kan have en positiv indvirkning på helbredet. Spillene kan påvirke hjernen, så der frigives endorfiner, der udløser glæde, lykkefølelse og tilmed virker smertedæmpende.

Er det gratis?

Spillene downloader du til din mobile enhed. Det gør du fra AppStore eller fra Playbutikken.

Mange spil er gratis. Nogen koster penge. Typisk 6-10 kroner.

Mange spil findes både i gratisversioner og købeversioner. Det bedste argument for at købe spillene er, at man undgår at blive udsat for en masse reklamer, som til tider kan være et irritationsmoment og gå lidt ud over spiloplevelsen.

Grundlæggende kan man dog opnå mange timers solid underholdning uden at bruge en krone.

Nogle spil har indbygget den fidus, at når man spillet det lidt, skal man til pengepungen for at komme videre i spillet, eller eksempelvis være med til at udbrede kendskabet til spillet ved at invitere nogle af dine Facebookvenner til at spille spillet. Disse ting opfordres du til at undgå. Primært fordi det at skulle betale løbende for at avancere i et spil, kan blive skruen uden ende. Spammer du dine venner med uopfordrede spilinvitationer til eksempelvis CandyCrush, vil det hurtigt få den konsekvens, at dine Facebook-venner bliver trætte af dig.

Forbrugerrådet TÆNK har udarbejdet en vejledning til, hvordan du undgår en stor regning for dyre tilkøb i app-spil:

http://taenk.dk/gode-raad/spaer-for-dyre-tilkob-i-app-spil

10 gode Casual Games

ZigZag

Paper Toss

Angry Birds

Doodlejump

Can Knockdown

Subway Surfer

Templerun

FruitNinja

Crossy Road

Jumpy Bird

God fornøjelse:

Spil med måde. Nogle spil er STÆRKT VANEDANNENDE!