Ved at bruge ekurser.nu accepterer du vores behandling af personoplysninger og cookies. Læs mere OK
Kursusoversigt Stikord Om eKurser.nu

Forside / Borgerservice /

Digital Post via Borger.dk 1: Modtag og send digital post


* Youtube lagrer en cookie på din PC når du afspiller videoen.

1. Introduktion

Den digitale postkasse er sikker elektronisk post. Den kan du bruge til at sende og modtage sikre mails, uanset om det drejer sig om post til og fra din kommune, sygehuset eller en anden offentlig myndighed.

Når du sender mails fra den digitale postkasse, kan du derfor roligt vedhæfte personfølsomme dokumenter, da det foregår via en sikker krypteret forbindelse.

Når du sender en almindelig mail uden kryptering, svarer det til at sende et åbent postkort. Så hvis du har brug for at sende mails, som indeholder personlige oplysninger i form af f.eks. cpr.nr. - bankoplysninger eller lignende er det nødvendigt at benytte sikker post.

Forudsætninger:
Du har et NemID.

I stedet for en Digital Post kan du bruge eBoks. Her skal du bare have tilmeldt dig at få breve fra det offentlige. Så fungerer det på samme måde som digital postkasse via borger.dk. Du behøver kun tjekke din digitale post et af stederne. Ligegyldigt hvilken af hjemmesiderne du logger på, får du vist den samme indbakke. Borger.dk og e-boks.dk er to indgange til den samme post.

* Youtube lagrer en cookie på din PC når du afspiller videoen.

2. Åben og send breve i din Digitale postkasse

Når du først er logget ind med NemID på borger.dk, har du mulighed for at sende sikker post.

I modsætnng til dit almindelige mail-program, kan du i digital post IKKE sætte en hvilken som helst mail-adresse ind som modtager. Når du sender digital post, skal du vælge en modtager i listen over mulige modtagere, f.eks. region, kommune og stat. Nogle gange har du også mulighed for at vælge en afdeling i f.eks. kommunen.

For at kunne læse din digitale post skal du have Adobe Reader installeret på din PC. Hvis du ikke har den, kan du hente den her.

3. Mere information om digital post

Se hvordan du opretter mapper, så du nemt kan genfinde din post

Læs mere om sikker post

Kurser i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og modtag kvartalsvise emails med nye kurser.