Upload filer |
Google Drev app'en gør det let at uploade filer fra sin smartphone til sit Google Drev. Der trykkes på knappen "upload" hvorefter man bliver præsenteret for en menu, der tilbyder flere forskellige kilder at uploade filer fra. Man kan f.eks. vælge "galleri" eller "musik". Der er flere fordele ved at uploade filer fra telefonen til Google Drev: - Filerne optager ikke plads på telefonens hukommelse.
- Man har adgang til sine filer fra andre enheder som f.eks. hjemme PC'en eller den bærbare.
- Går telefonen i stykker eller bliver væk ligger ens filer sikkert og godt på Google Drev.
|
 |
Del mappe eller filer |
Mapper og filer kan deles med familie, venner og kollegaer ved at sende et link til deres e-mail adresse. Det eneste krav er, at personerne du deler med også har en Google konto. De delte filer vil optræde hos dem, der deles med, på deres Google Drev samtidig med at de modtager en mail med link til indholdet. I Google Drev app'en deles indhold fra ens drev ved at holde fingeren på mappen eller filen et kort øjeblik, hvorefter en menu træder frem med flere muligheder for deling. I dette kursus deler vi over e-mail, men det er også muligt at dele via diverse sociale medier. |
 |