Forside /
Kampagner

Uge17
Uge17 er bibliotekernes verdensmålsuge. Hvad kan du gøre for at leve op til de 17 verdensmål? Vi har samlet nogle kurser, der kan inspirere dig til gøre noget ved nogle af verdensmålene. Sammen gør vi en forskel.

Din digitale pung
Betalingskort, sundhedskort, kørekort - alt det plejer du måske at have med i din pung. Nu kan du have det hele med dig på din smartphone, når du bevæger dig rundt i butikker, ved lægen og hvor du ellers normalt vil hive de fysiske kort frem.

Få hjælp til MitID
MitID er nu det primære login til mange digitale løsninger fra det offentlige og bankerne. Hvad gør du, hvis du har glemt din kode, dit brugerid eller skal installere MitID-appen på en enhed? Få hjælp her til at komme godt i gang med MitID.

Tips til bilferien
Få tips til bilferien, hvis du vil en tur ud i Europa. Hvor kan elbilen lades? Hvilken vej skal vi køre? Hvad kan vi opleve undervejs? Hvordan får vi ro, hvis der er børn på bagsædet? Meget er digitalt og kan findes på din smartphone - så er basis for en god ferie på plads. Rigtig god ferie.

Den gode tone på sociale medier
På 3 minutter kan du blive klogere på, hvordan du bør opføre dig på Facebook og andre sociale medier. God opførsel og god tone bør være en selvfølge, og tænker du ikke over, hvordan du agerer på f.eks. Facebook, kan du risikere at miste dine virtuelle venner eller blive blokeret.

Dit digitale sundhedsoverblik
Der findes en lang række apps, der kan gøre din vej ind til sundhedsvæsenet, apoteksverden og oplysning om sundhed nemmere.

Fake News
Fake news betyder nyheder, som bevidst fortæller en usand historie eller indeholder falske informationer. Begrebet er særligt blevet udbredt pga. de sociale medier på internettet, hvor brugere nemt kan linke til forskellige nyhedsmedier og dele nyhedshistorier. På den måde kan både sande og falske nyhedsstrømme sendes ud og påvirke os alle sammen. Kan du skelne sandt fra falsk?

COVID-19 vaccinering
Vaccinerne ruller ind i landet. Men før du kan smøge ærmet op til stikket mod Corona, skal du have tilbuddet i din Digitale Post. Det får du, når det er din tur. Og dernæst skal du digitalt vælge sted og tidspunkt. Se med her hvis du er i tvivl om hvordan du tjekker din digitale post, eller hvordan du bestiller din vaccination? Eller måske du vil finde ind til dit COVID-19 prøvesvar.

Digital kulturarv
Vores historie bliver langt mere levende og spændende at arbejde med, når man kan få fingrene i originale dokumenter og billeder der dokumenterer fortiden. Takket være et kæmpe indscanningsarbejde er det nu muligt. Her kan man helt fortabe sig i gamle fotos af sin slægt, gamle klassiske værker af danske forfattere, eller hvad med HC. Ørsteds originale tegninger af forsøgsopstillinger? Bliv guidet tæt på historien med disse kurser.

Svindlere på spil?
En mail, der ved første øjekast, ser troværdig ud. Men så vil afsenderen, have dig til at trykke på et link eller åbne en fil. Kan du stole på afsenderen? Det kan være svært at gennemskue digitale svindlere – de finder hele tiden nye veje; mails, apps, phishing, ransomware osv. Bliv klogere på IT-sikkerhed – det betaler sig…

Videoopkald til din familie og venner
I en coronatid, hvor man er i karantæne og ikke kan besøge venner og familie er det vigtigt på afstand at holde kontakten. Et telefonopkald betyder meget. Men hvorfor ikke få endnu mere med i et videoopkald, så man meget bedre kan følge med i hvordan vi har det, og hvad vi foretager os. Lær her hvordan du Facetimer, bruger Messenger ,WhatsApp eller Google Duo.