Ved at bruge dette website accepterer du vores brug af cookies. Læs mere »

Emner

Forside /

Mediestream for folkebiblioteker



På Mediestream Folkebibliotek har du adgang til omkring 10 millioner indscannede avissider helt tilbage fra 1666 til 2001. Det er danmarkshistorien fortalt igennem aviserne. Er du historie- eller slægtsinteresseret, er tjenesten et fremragende redskab. Det er nemt at navigere rundt, da du har mulighed for at søge på alt lige fra navne til steder og alverdens ord. 

Mere end artikler
Mediestream Aviser er meget mere end en traditionel artikelbase. Med digitaliserede avis-helsider får du artiklerne i deres oprindelige kontekst. Artiklerne vises sammen med andet indhold fra samme tid og giver et bredere perspektiv for læsningen – især for den historieinteresserede. Ud over de almindelige avisartikler bliver reklamer og annoncer (herunder bryllupper, jubilæer, dødsfald m.m.) også mål for din søgning. En lang række informationer om personer, begivenheder, virksomheder og meget andet godt kan indeholde oplysninger, som den traditionelle artikelbase ikke dækker.

Hvem kan få adgang?
Mediestream kan kun bruges på biblioteket. Der er adgang fra bibliotekets pc'ere. Du må må downloade, kopiere og distribuere indholdet i Mediestream Folkebibliotek til personligt brug.

Her kan du se hvilke aviser der er adgang til og om dit eget folkebibliotek har købt abonnement

Kom i gang med at søge på Mediestream på biblioteket! TIP : Vælg "Søg kun i det, du har adgang til"

Se kurset nedenfor, hvis du har brug for nyere artikelstof