Ved at bruge dette website accepterer du vores brug af cookies. Læs mere »
Om eKurser.nueKurser.nu på facebookHent et program til at læse hjemmesidens tekst opeKurser.nu RSS feed
Forside For undervisere

Digital sikkerhed



Når SKAT i virkeligheden slet ikke er SKAT

Hvis nogen havde sagt ”Phishing” eller ”cookies” i det offentlige rum for 10 år siden, var den almene opfattelse nok gået i retning af en idyllisk fisketur og hjemmebag. Begge begreber er imidlertid blevet hverdag for rigtig mange digitale brugere, og for nogle kan mødet med fremmedordene blive dyre bekendtskaber.

Bent Pedersen viser en mail frem, som han modtog for noget tid siden. Afsenderen var angiveligt fra SKAT, men den lidt underlige ordlyd, fik alligevel Bent til at stoppe op, inden han åbnede det medfølgende link. ”Prøv at se på emnelinjen. Der står K?e Skat kunde,. Det ser da mærkeligt ud, at de ikke engang har styr på mit navn og at de laver en stavefejl i overskriften. Det var det første jeg tænkte”, fortæller Bent.

Bent havde efterfølgende fortalt om hændelsen i badminton klubben, og det viste sig, at han faktisk ikke var ene om at have modtaget lignende mails. Bents faste badmintonmakker, Knud Erik kunne fortælle en lignende historie. ”Havde det ikke været for Knud Eriks søn, der straks slettede mailen, så havde svindlerne bestemt haft held med at plukke oplysningerne fra Knud Erik. Men han er nu også for nem at narre fra tid til anden”, siger Bent med et stort smil. Det viste sig, at de to mails var klassiske phishingmails – eller på mere forståeligt dansk, mails hvor svindlere forsøger at lokke private økonomiske oplysninger ud af modtageren.

 

Bent var efter mail-episoden blevet opfordret til at tage kontakt til sit lokale bibliotek, for at få lidt mere indsigt i det digitale univers. ”Det var faktisk her, jeg først blev introduceret til eKurser.nu. Jeg må sige, at jeg faktisk er meget imponeret over både indhold og udvalg af læringsområder. Jeg kan sidde i ro og mag og blive klogere på en bred vifte af emner. Og forstår jeg det ikke første gang, så kan jeg jo heldigvis se filmene igen”, griner Bent. ”Nu er det faktisk mig, de andre spørger, hvis de modtager noget mistænkeligt eller på anden måde skal handle sikkert på nettet. Hvem skulle have troet, jeg ville ende som it-ekspert i en alder af 70 år – det kan jeg vist takke e.kurser.nu for”, slutter Bent.

Herunder ser du blot et udvalg af kurser, hvor du på eKurser.nu kan lære at sikre dig.