Ved at bruge dette website accepterer du vores brug af cookies. Læs mere »
Om eKurser.nueKurser.nu på facebookHent et program til at læse hjemmesidens tekst opeKurser.nu RSS feed
Forside For undervisere

Er du med på de sociale medier?



”Jeg kan tydeligt huske, når vi hentede Sara og Stine i vuggestuen. De var godt nok ikke ret store dengang.” Karin Sørensen betragter et billede - centralt placeret på døren til køleskabet - af de to børnebørn, Sara og Stine. Børnehavetiden er for længst forbi, og det er ikke længere på daglig basis Karin får børnebørn at se. Eller rettere, sådan var det i hvert fald.

”I forbindelse med min fødselsdag for et par år siden, fik jeg en iPhone i gave. Jeg har egentlig aldrig været den store tilhænger af den slags, men mine børn syntes, det ville være en god idé, at jeg fik lært at bruge en sådan tingest”, fortæller Karin.

”Det var dog ikke helt uproblematisk i starten. De mange app’s og nye funktioner i smartphonen voldte en del problemer. Bare det, at få sendt en SMS var temmelig vanskeligt, for slet ikke at tale om udfordringerne, når jeg skulle foretage en opringning”, fortsætter Karin med et smil.

”Efter at have overstået de første begyndervanskeligheder, er jeg faktisk blevet rigtig glad for min telefon. Mine børn var flinke til at hjælpe mig i starten, men jeg har også fået rigtig meget inspiration og hjælp via biblioteket. Det var faktisk en af mine medstuderende på et franskhold, der introducerede mig til ekurser.nu. Her kan jeg sidde i ro og mag og blive klog på alle de mange funktioner i min smartphone,” fortæller Karin.

Snakken vender tilbage til børnebørnene. ”Noget af det smarteste er nok, at jeg nu er kommet på Snapchat. Så kan jeg pludselig følge børnebørnene på et helt nyt niveau. Jeg føler, jeg pludselig er med på sidelinjen på deres studie, i fritiden og på ferier. Det er bare så godt! Jeg tog et rigtig godt kursus på ekurser.nu omkring Snapchat. Det bevirkede, at jeg faktisk ikke engang behøvede at få hjælp af børnene, før jeg kunne sende min første Snap, det er da ret sejt!” griner Karin.

”Og så er det jo nemt lige at sende en snap med teksten: Farmor og farfar giver aftensmad, hvis I har lyst? På den måde slår man faktisk to fluer med et smæk”, slutter Karin.

Karin er ikke den første bruger af ekurser.nu, som har haft gavn af at være med på de sociale medier, og derfor har vi i dag en række ekurser indenfor de mest populære sociale medier, som vi håber kan hjælpe Karin og andre nysgerrige sjæle med at komme godt i gang.