Søg her

Din digitale arv

Opdateret 20/2/2024

Kurset viser dig, hvad digital arv er, og hvad den kan bestå af. De følgende kursers indhold bliver præsenteret, hvor vi blandt andet ser nærmere på din digitale postkasse, og din Facebook-profil. Vi vil også komme omkring billeder og dokumenter på din digitale enhed, samt hvad du kan gøre i forhold til din Gmail konto.

1. Hvad er digital arv?

Afspil video Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC

I kurset her, bliver du klogere på hvad digital arv er. Vi fortæller hvad der sker med den arv du har, på dine digitale enheder, og hvad du kan gøre med den. Vi kommer omkring digital post og din Facebook-profil. Endvidere vises hvad du kan gøre med de ting der ligger på din digitale enhed, som f.eks. dokumenter og fotos, og til sidst hvad du kan gøre med din Gmail konto.

Du kan læse mere om din digitale arv på Landsforeningen Liv & Døds hjemmeside her.

2. Din digitale post efter døden

Afspil video Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC

Vi ser nærmere på, hvad din digitale post er, hvor du modtager den, samt hvad du kan gøre i forhold til den. Du kan give andre læseadgang til din digitale post. En adgang som dog lukkes, når du dør. Der er forskel på, hvor længe din digitale post gemmes efter din død, alt afhængig af, hvem afsenderen er.

Du kan få adgang til din afdødes eBoks, ved at udfylde en formular, som du finder her.

Du kan se, hvilke dokumenter du skal medbringe i skifteretten her.

3. Din Facebook-profil efter døden

Afspil video Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC

Vidste du, at når du dør, vil det stadig se ud som om du er levende på Facebook, hvis du ikke har gjort noget inden din død? Der er dog flere muligheder for at gøre noget. Du kan give andre dine login oplysninger til din Facebook-konto mens du lever, eller oprette en eftermælekontakt, som kan stå for din profil, når du ikke er her mere. Du kan også selv tage stilling til hvad der skal ske med din konto på forhånd. Vi viser dig også hvilke muligheder du har som pårørende, hvis den afdøde ikke fik taget stilling på forhånd.

4. Giv andre adgang til dine filer

Afspil video Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC

I dette kursus ser vi nærmere hvad du kan gøre i forhold til de dokumenter der ligger på din digitale enhed, eller i skyen, når du er død. Dokumenterne, som kan være billeder, film, tekster eller andet, kan dine pårørende få adgang til, hvis de kender koderne til dine enheder, og til eventuelle sky-tjenester. Du kan også dele dine dokumenter der er gemt i skyen.

5. Din Gmail efter døden

Afspil video Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC

Der kan være mails på din enhed eller i skyen, som det kan være vigtigt for dine efterladte at få adgang til. Med en Google-konto har du mulighed for at bestemme hvad der skal ske med din mail, og de andre ting der ligger på Googles tjenester. Du kan vælge en kontaktperson, som kan få adgang til de ting på din Google-konto, som du på forhånd har valgt. Når du dør, vil din valgte kontaktperson få mulighed for at downloade dem til sin egen enhed.

6. Sådan gør du - trin for trin

KURSUS 1:

Søren og Mette præsenteres

Her er Søren og Mette. De tænker på hvad de skal gøre med deres digitale arv.

Hvad kan digital arv være?

Din digitale arv kan være mange ting, som f.eks. digital post, Facebook-profilen, billeder og dokumenter på din digitale enhed, eller din Gmail konto.

Digitale enheder i husstanden

I Danmark har 90% mindst én digital enhed i huset.

Betydningen af at tage stilling

Det kan have stor følelsesmæssig værdi for dine pårørende, hvad der sker med din digitale arv.

Hvad er din digitale postkasse?

Din digitale post modtager du i enten eBoks eller Borger.dk.

Adgang til digital post

Det kan kræve en skifteretsattest, eller evt. en skiftefuldmagt, at få adgang til en afdøds digitale post.

Du kan blive syg

En af grundene til, at du ikke kan administrere din digitale post, kan være sygdom.

Læseadgang til digital post

Læseadgangen til den afdødes digitale post, bliver automatisk lukket, når vedkommende dør.

Hvor kommer den digitale post?

Din digitale post kommer på eBoks og Borger.dk.

Hvor længe gemmes din digitale post?

Der er forskel på, hvor længe din digitale post gemmes, afhængig af, om den kommer fra det offentlige eller private.

Netbanken

Husk at dine fælles konti i banken bliver lukket, når den ene part dør.

Din Facebook konto

Du kan have mange kontakter på Facebook.

Beskeder på Facebook

Hvis du ikke gør noget, vil det se ud som om du stadig er levende på Facebook. Selv efter din død.

Skal din Facebook konto slettes?

Du kan selv vælge, om din Facebook-konto skal slettes efter din død.

Hvad er der på din digitale enhed?

Der kan ligge mange ting af værdi på din digitale enhed. Det kan være dokumenter, fotos eller film.

Hvad er der i skyen?

Dine dokumenter kan også ligge i skyen.

Din Gmail konto

Der kan også være værdifulde ting i din private indbakke.

Tal om det

Det er en god idé, at tale med dine pårørende om, hvad der skal ske med din digitale arv, efter din død.

Få adgang til din pårørendes digitale enhed

Du kan oplyse dine pårørende om koderne til digitale enheder.

Hvor er dine data?

Dine data kan være på et fysisk medie, eller i skyen på nettet.

Få overblik

Vi vil hjælpe dig med at få overblik over din digitale arv.

Læg en strategi

Når du har fået overblik over din digitale arv, kan det være en god idé at lægge en strategi.

du bestemmer

Det er dit valg, hvilke dele af din digitale arv, dine pårørende skal have adgang til.

Hvad går kurserne ud på?

I de kommende kurser, vil vi se nærmere på digital post, Facebook, dokumenter på din digitale enhed og din Gmail-konto.

KURSUS 2:

Din digitale post

Vi ser nærmere på din digitale post.

Søren går snart på pension

Søren gør sig nogle tanker om, hvad der skal ske med hans digitale post når han dør.

Hvor er den digitale postkasse?

Den digitale postkasse er på enten eBoks eller Borger.dk.

Hvad kan der være af digital post?

Der kan være mange slags digital post, blandt andet fra banken, jobbet eller forsikringen.

Det er en god idé at tænke over sine dokumenter

Du vil måske gerne dele dine dokumenter med andre, og tage stilling til det, mens du er i live?

Dine private dokumenter

Dine private dokumenter kan også flyttes over i din eBoks.

Læseadgang

Dine pårørende kan få læseadgang til din digitale postkasse, mens du lever.

Du kan blive syg

Hvis du bliver syg, kan du måske ikke varetage din digitale postkasse.

Adgang til eBoks via NemID

Du får adgang til din eBoks via din NemID.

Giv andre læseadgang

Du kan give andre adgang til din digitale postkasse på eBoks.

Rettigheder til din digitale postkasse

Der er forskellige muligheder for adgang til din digitale postkasse.

Adgang til forskellige afsendere

Du kan også vælge hvilke afsendere, du vil give andre adgang til.

Giv andre nøglen

Når du opretter læseadgang til andre, kan de få adgang via den nøgle du har oplyst dem.

Når du dør

Læseadgangen lukkes automatisk, når du dør.

Afmelding af offentlig post

Din offentlige post afmeldes automatisk når du dør.

Afmelding af privat post

Posten fra private afsendere, afmeldes ikke nødvendigvis automatisk.

Vigtig digital post

Der kan ligge vigtig digital post fra f.eks. banken, eller skat.dk når du dør.

Hvor kan du læse mere?

Landsforeningen Liv & Død skriver meget mere på deres hjemmeside her.

Efter skifteretssagen

Når en evt. skifteretssag er behandlet, kan din pårørende igen få adgang til din digitale post.

Når du får adgang til den afdødes post

Ved adgang til din pårørendes digitale postkasse, har du mulighed for at udskrive og slette dokumenter.

Hvor længe gemmes den digitale post?

Posten fra det offentlige gemmes i 5 år, og fra det private i 15 måneder.

KURSUS 3:

Din Facebook-profil

Vi ser nærmere på din Facebook-profil i dette kursus.

Søren tænker på sin Facebook-profil.

Søren har fået at vide, at der ikke sker noget med hans Facebook-profil, når han dør.

Mange danskere bruger Facebook

Cirka 3 ud af 4 danskere bruger Facebook.

Tag stilling til din Facebook-profil

Søren tænker over hvad han skal gøre, i forhold til sin Facebook-profil, for der er flere muligheder.

Når du dør, står du stadig som levende på Facebook

Når du dør, vil der stadig komme notifikationer om din fødselsdag, og "Kender du"- forslag til dine venner.

Vi gennemgår 3 muligheder omkring Facebook

Der er flere muligheder for at gøre noget, i forhold til sin profil på Facebook. Vi gennemgår 3 af dem på dette kursus.

Dine login oplysninger kan gives videre

Du kan give dine login oplysninger videre til din Facebook-konto, mens du lever.

Du kan oprette en eftermælekontakt

En eftermælekontakt er en person, du vælger til at varetage din Facebook-profil, når du er død.

Når din Facebook-profil bliver mindesmærke

Der er forskellige ting du kan gøre på en profil, der er omdannet til mindesmærke. (Og også ting du ikke kan gøre mere.)

Oprettelse af eftermælekontakt

Vi viser hvordan du opretter en eftermælekontakt.

Modtagelse af anmodning om at blive eftermælekontakt

Dén, der er blevet udpeget til eftermælekontakt, får besked om det på Facebook.

Der kan være forskel på, hvordan man finder frem til eftermælekontakten

I dette kursus tager vi udgangspunkt i pc. Hvis du har andre enheder, finder du eftermælekontakten i dine kontoindstillinger.

Sletning af Facebook-profilen

Man kan også beslutte, at éns Facebook-profil skal slettes, når man dør.

Sådan får du din profil slettet efter din død.

Du kan give Facebook besked om, at du gerne vil have slettet din profil, når du er død.

Man kan få slettet den afdødes profil, eller omdannet den til mindesmærke

Hvis man ikke gør noget, er det stadig muligt at få omdannet den afdødes profil til mindesmærke, eller få den slettet helt.

Facebook vil forlange oplysninger om dit tilhørsforhold til den afdøde

Du skal bevise overfor Facebook, at du er et nært familiemedlem til den afdøde.

Hvad skal du bruge som bevis omkring tilhørsforhold.

Du kan bruge en dødsattest, fødselsattest eller en fuldmagt som bevis for dit nære tilhørsforhold til den afdøde.

Sådan udfylder du en kontoanmodning


Du skal udfylde en kontoanmodning om, hvad der skal ske med afdødes konto.

Mulighederne på kontoanmodningen

I bunden af kontoanmodningen, har du fire valg: Du kan omdanne kontoen til mindesmærke, få kontoen slettet ved dødsfald, få kontoen slettet på grund af sygdom, eller du kan kontakte Facebook, hvis du har en særlig anmodning.

KURSUS 4:

Giv andre adgang til dine filer

I dette kursus ser vi nærmere på, hvordan andre får adgang til dine filer, når du dør.

Søren har en del dokumenter på sin PC

Det er både billeder, film og skrevne dokumenter Søren har på sin PC.

Ting kan stjæles

En gang fik Søren stjålet sin smartphone, og han mistede de ting der lå på den.

Nu gemmer Søren sine dokumenter i skyen

Her er de sikret mod tyveri, da de ikke kun ligger på Sørens PC.

Skyen er som en mappe på nettet

Søren bruger skyen til sine dokumenter.

Skyen er også en sikkerhed

Hvis for ekesempel Sørens telefon skulle gå i stykker.

Forskellige sky tjenester

Søren bruger forskellige sky tjenester, som han får adgang til med et password.

Google Drev

En af Sørens sky tjenester er Google Drev.

Deling af dokumenter på Google Drev

På Google Drev, kan Søren dele sine dokumenter, med dem han vælger.

Deling af billeder på Facebook

Man kan også dele sine dokumenter i grupper på f.eks. Facebook.

Få overblik

Det er en god ide, at få overblik over, hvor alle ens dokumenter er.

Koderne til de pårørende

Det er smart at gemme koderne til sine enheder og data flere steder, og huske at holde ændringer opdateret.

Password managers

Med en password manager, skal du kun huske én kode.

Der findes forskellige password managers

Nogle er gratis, andre skal man betale for.

Risiko omkring adgangskoder

Pas på med hvem du giver dine koder til.

Søren snakker med Mette

Og fortæller sine koder til hende, og omvendt.

Søren holder orden

På sine dokumenter og billeder en gang med faste mellemrum.

Hvis koderne ikke er givet videre inden døden

Det kan være vanskeligt at gøre noget, hvis man ikke har givet sine koder videre inden sin død.

Søren har fået ro på

Han ved nu hvad han skal gøre i forhold til sine dokumenter på hans PC og i skyen.

KURSUS 5:

Din Gmail efter døden

I dette kursus ser vi nærmere på din Google-konto.

Din Google-konto

Giver adgang til en række gratis tjenester.

Sørens Gmail

Søren bruger sin Gmail meget til at skrive med venner, familie og arbejde.

Sørens indbakke

Der ligger mange dokumenter i Sørens indbakke, som Mette kan få brug for, hvis han dør før hende.

Overvej andres adgang

Tænk over, hvordan andre får adgang til din Google-konto, når du er død.

Kodeord at huske

Mette skal både kende kodeordene til Sørens PC og hans Google-konto.

Mettes muligheder

Mette får mulighed for at gemme, besvare og derefter lukke Sørens Gmail konto.

Administration af inaktiv konto

Med "Administration af inaktiv konto", kan du vælge hvilke personer der skal underrettes hvis din Google-konto ikke har været brugt et stykke tid.

Log ind på Google-konto

For at ændre "Administration af inaktiv konto", skal du logge ind på din Google-konto.

Administrér indhold

Klik på "Administrér indhold".

Skift indstilling

Herefter klikker du på "Skift denne indstilling".

Klik på "Begynd"

Når du klikker på "Begynd", kan du planlægge hvad der skal ske med din Google-konto efter din død.

Angivelse af venteperiode

Du kan vælge hvor lang tid der skal gå, inden din Google-konto anses for at være inaktiv.

Valg af land

Du skal vælge land, inden du kan udfylde flere kontaktoplysninger.

Telefonnummer udfyldes

I dette felt udfyldes telefonnummer på din kontaktperson.

Email på kontaktperson

I feltet udfyldes kontaktpersonens mailadresse.

Vælg, hvad du vil dele

Nu dukker en liste op, hvor du kan vælge hvad du vil dele efter din død.

Angiv automatisk svar

Du kan vælge at skrive et svar til dem, der sender dig mails efter din konto er blevet inaktiv.

Download af delte emner

Din kontaktperson får mulighed for at downloade de ting du har valgt.

Link til download

Kontakpersonen modtager et link fra Google, hvor de udvalgte ting kan downloades.

Vælg om kontoen skal slettes

Med skydeknappen kan du vælge om din inaktive konto skal slettes.

Bekræftelse af plan

Til sidst får du mulighed for at kigge din samlede plan igennem, inden du godkender den.

Oplys dine koder til din nærmeste

Søren vælger at fortælle Mette sine koder, så hun har nem adgang til hans Google konto og pc.

Styr på den digitale arv

Søren og Mette har nu helt styr på deres samlede digitale arv.

Var kurset en hjælp?

Du kan også skrive til
kontakt@ekurser.nu