Søg her

Introduktion til Twitter

Opdateret 17/5/2023

Twitter er et socialt medie som fx Facebook, hvor du i korte opdateringer kaldet "tweets" på max 140 tegn kan dele dit liv og dine interesser med andre fra hele verden. Du kan følge såvel berømtheder som nyhedsbureauer som helt almindelige mennesker. I nyhedsstrømmen vises alles tweets kronologisk uden at noget sorteres fra. Et tweet kan indeholde alt fra tekst til billeder, links, direkte henvisninger til andre på twitter og emnelinkene # (kaldet hashtags).

Udover på computeren kan twitter bruges som app på både telefon og tablet.

Afspil video Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC

Twitter er et socialt netværk, der benyttes af millioner af mennesker verden over. Det er gratis at bruge og nemt at komme i gang med.

Når man har oprettet sig en konto og logget ind, foreslår siden et antal profiler, man kan vælge at følge. Man kan også selv søge sig frem til dem i søgebaren øverst til højre på siden.

På forsiden består nyhedsstrømmen af alle de tweets, dem man følger har skrevet eller delt, samt dem man selv står bag. På ens profilside består nyhedsstrømmen udelukkende af det man selv har skrevet eller delt.

Sådan gør du - trin for trin

Opret dig som bruger og log ind

Er du ny på twitter, kan du tilmelde dig ved at indtaste dit navn, din email adresse og en adgangskode, du kan huske, og følge de simple trin for trin vejledninger.

Du vil få tilsendt en email fra Twitter med et link du skal trykke på for bekræfte din konto.

Følg andre

Du kan følge andres statusopdateringer ved at gå ind på deres profil og trykke følg. – vær opmærksom på at alle kan følge dig uden at du godkender dem og omvendt. Der er ingen godkendelsesproces. Vær derfor også opmærksom på at alt du tweeter om potentielt kan blive delt med hele verden.

Du kan eksempelvis følge:

•ekurser.nu

•Beredsskabsstyrelsen

•Forskellige politikredse

•Skat

•Dit lokale bibliotek

•DR

•TV2

•forskellige aviser

•DSB

•DMI

•vejdirektoratet

•og mange mange flere

Skriv dit første tweet

Et tweet kan indeholde tekst, billeder, links, henvisninger til andre på twitter og hashtags – men et enkelt tweet må aldrig overskride 140 tegn. Er der for mange, bliver det markeret med rødt, og man kan ikke trykke på Tweet knappen.

Hvis du vil nævne andre, skriver du @ og så deres brugernavn. Starter du et tweet med et @ regnes det for en kommentar og vises ikke på din nyhedsstrøm for andre (medmindre de følger både dig og den person du nævner)

Du kan svare på andres opslag, dele dem på din egen side eller like dem. Tryk på et tweet for at se andres kommentarer.

Hashtags

Hashtags, som er navnet for dette symbol: # bruges som en slags emne links. Eksempelvis mens Eurovision stod på, brugte mange hele verden over #eurovision i deres tweets om begivenheden og så kan man klikke på linket og se samtlige tweets med det hashtag. På den måde kan man komme i snak med millioner af mennesker, man ellers ikke kendte før. I venstre side kan man se en liste over trends (dvs. de mest brugte hashtag inden for en given periode).

Var kurset en hjælp?

Du kan også skrive til
kontakt@ekurser.nu