Ved at bruge ekurser.nu accepterer du vores behandling af personoplysninger og cookies. OK

Emner

Forside / Sprog /

Tjek sproget på nettet

* Youtube lagrer en cookie på din PC når du afspiller videoen.

2. Oversættelse af fremmedsprog på nettet

Hvad hedder "gær" på spansk og hvad betyder det tyske ord Sessel?

Hvis du skal rejse rundt i et land, kan det være smart at have en ordbog lige ved hånden. Og her kan du for mange sprogs vedkommende til din smartphone købe en app med en ordbog i Google Play Butik eller App Store.

En gratis mulighed er at hente app'en Google Oversæt.

På nettet kan du også finde oversættelsesværktøjer, hvor du maskinelt kan få oversat hele sætninger, ord eller måske hele hjemmesider fra et valgfrit sprog til et andet. Det kan f.eks. være programmerne Google Oversæt, Babel Fish Oversættelse eller Dictionary.com Translate.

Disse programmer bruges af mange, når de skal kommunikere på et fremmedsprog, men da det er maskinel oversættelse disse værktøjer laver, er der stor fare for misforståelser, forkert sprogbrug og grammatiske bommerter. Vær derfor påpasselig med at bruge dem, men brug dem til at få en overordnet forståelse af meningen eller hvordan du kan udtrykke dig.

Hvis du skal formulere dig korrekt på fremmedsprog, bør du i stedet bruge de anerkendte ordbøger, som enten findes mod betaling på nettet eller kan lånes på bibliotekerne.

Mange biblioteker tilbyder med databasen Gyldendals Røde Ordbøger adgang til ordbøger inden for hovedsprogene - og det er også helt gratis for dig.

Se et kursus i at bruge Gyldendals Røde Ordbøger her.

1 2 3